Du er her
Sådan fungerer TRÆcad
Hovedindholdet i TRÆcad fremgår af menuerne, hvor bygningsdetaljerne er grupperet efter bygningstype og formål, samt yderligere efter bygningsdele i hver gruppe.
Preview
Alle tegninger kan vurderes umiddelbart med to preview funktioner, uden at det først er nødvendigt at downloade dem. Den hurtigste løsning er at føre musen hen over tegningsvinduer. Det aktiverer et forstørrelsesglas, så detaljerne kan vurderes. Vil du se hele tegningen, så tryk på knappen Preview.
Søg
Søgefunktionen kan anvendes til at finde specifikke løsninger på tværs af databasen, f.eks. alle kip-løsninger. Søgefunktionen er hjælpsom og viser et udvalg af emner, så snart du skriver blot en del af et ord.
Eksempler
Du kan se udvalgte bygningsdetaljer samt tegningsformatet, der giver et indtryk af kvaliteten og detaljeringsgraden i tegningerne.
Se eksemplerne her
Formater
Alle tegninger ligger i dwg-format og overholder BIPS lagstruktur 2005. De er lige til at importere og tegne videre på i dit cad-system. Tegningerne kan også downloades i pdf-format, hvis du ikke har et cad-system.
Yderligere oplysninger om formater, lagstruktur og tegneteknik findes i TRÆcad manual.
Læs TRÆcad manual her
Byggeteknisk vejledning
Alle viste løsninger bygger på de byggetekniske vejledninger og forudsætninger, som fremgår af Træinformations håndbøger. De overholder gældende bestemmelser i Bygningsreglementet og anvisninger fra bl.a. SBi.
Håndbøgerne kan derfor med fordel anvendes som byggeteknisk vejledning til forståelse af den tekniske opbygning af konstruktionsløsningerne i TRÆcad.
Som medlem af Træinformation kan du læse alle vores vejledninger på traeinfo.dk/Mit Træinfo/Læs online. Håndbøger kan også købes i Træshop.dk.
Ansvar
Ved ibrugtagning kan der være behov for individuel tilpasning af løsningerne. Brugeren overtager i alle tilfælde det fulde ansvar for løsningernes anvendelse, egnethed og lovlighed i den konkrete byggesag, uanset om de bruges direkte eller tilpasses det aktuelle byggeri.
Årsabonnement
For at anvende TRÆcad skal du oprette et årsabonnement.
Se priser og betingelser i TRÆshop.